HVEM ER VI? – PERSONERNE BAG WWW.KONRADKASKELOT.DK

I efteråret 2019 blev www.konradkaskelot.dk lanceret. Vi havde i en del år gået med drømmen om at åbne vores helt egen webshop med salg af plakater og 2019 var året, det skulle være.

Personerne bag www.konradkaskelot.dk er familien Høgild Rasmussen, der består af Helle, Mikael samt ungerne Victoria og William.

Det var en stor beslutning for os alle. Helle sagde sit gode faste trygge job op for at satse fuldtid på virksomheden og webshoppen. Det er også Helle, som passer webshoppen, vores Facebook og Instagram og yder den bedste kundeservice til alle vores skønne kunder.

Mikael passer til dagligt sit job som Marketing Specialist hos en større dansk virksomhed. Derudover står han for drift og udvikling af webshoppen og hjælper til, hvor der er behov. Men hans vigtigste del i forhold til Konrad Kaskelot er at designe og tegne nye plakater – så vi altid har noget nyt, spændende, nuttet og skønt at tilbyde vores kunder.

Ungerne Victoria og William er blæksprutterne. De er skønne og skøre! Kritik, ideer og inspiration kommer fra dem i en lind strøm – og det er guld for os. Tak unger!

Velkommen til og rigtig god fornøjelse på webshoppen. Du er altid mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, gode idéer eller andet på hjertet.

Mvh. familien Høgild Rasmussen

Underskrift

HVEM ER KONRAD KASKELOT?

Konrad Kaskelot er navnet på webshoppen og virksomheden. Men hvem er Konrad Kaskelot? Det er vores logo/maskot, som Mikael tegnede for snart en del år siden. I møder ham på hjemmesiden, Facebook, Instagram og mange andre steder. Konrad Kaskelot er en baby-kaskelothval. En venlig og godmodig halvstor fætter der bliver kæmpestor, når han er fuldvoksen. Vi håber, at vores lille webshop kan vækste lige så meget.